Reoler udgør kernen i en optimal udnyttelse af din varevogn.
Opbygningen tilpasses præcis efter dit behov.
Vi tilbyder et bredt udvalg af reolsystemer fra hhv. danske Finnerup og tyske Bott. Begge systemer er af høj kvalitet og holdbarhed og tilbyder noget til alle brugersegmenter.
Her ser du et lille udpluk af de typer reoler vi fører.
Skuffereoler Den optimale udnyttelse af plads
Skuffer øger arealet af plads, du kan lægge værktøj af på. Det vil især være en fordel for dig, der bruger mange mindre elementer og værktøj.
Skab orden og overblik
Tag den orden du kender fra din værkstedsbænk med i din varevogn.
Med et skuffesystem, der åbner fuldt, har du et komplet overblik over din skuffe, og kan løfte elementer lodret ud - også helt inde bagved. Og når dine skuffer er lukket, låser de selvfølgelig, så du kan køre sikkert.
Plads til de helt små ting
Sortimentkasser er den helt rigtige løsning til de mindste ting. Placér dine sortimentskasser strategisk, så du hurtigt kan tilgå dem. Med en skuffesektion til sortimentskasser er du godt hjulpet.
Hyldereoler Opbevaring - nemt tilgængelig
Opbevar dine ting nemt tilgængeligt men samtidig sikkert med hyldereoler.
Så kan du køre på byggepladsen såvel som motorvejen uden at dine ting ender andre steder end lige der, hvor du har lagt dem.
Hylder til større elementer
Til de større elementer er åbne hylder en god løsning for hurtig og nem tilgængelighed, der sikrer effektivitet i arbejdsgangen.
Hylderne har en kraftig kant med en tilbagebukning, der gør at elementerne bliver der hvor de skal, også under frisk kørsel.
Klodskasser til hylder
Klodskasser er den optimale løsning til mindre elementer, der skal være nemt tilgængeligt, men som er for små til at ligge løst på hylden. Stik hånden ned i kassen og tag, hvad du behøver - eller tag hele kassen med dig.
Langgodsskuffer Optimal udnyttelse af varerummet til lange elementer
Udnyt dit varerum med en dobbeltbund med langgodsskuffer, der kan trækkes ud af bilen - eller bevar det traditionelle gulv og stabl langgodsskuffer i højden.
Dobbeltbund med langgodsskuffer
Til den som har behov for at opbevare mængder af langgods nemt tilgængeligt og overskueligt er en dobbeltbund med to langgodsskuffer på langs og en på tværs en oplagt løsning.
En anden løsning er at placere langgodsskuffen på gulvet som fritstående element. Her kan skuffen stå enkeltvis eller monteres oven på hinanden.
Solid bæreevne og maximal tilgængelighed
Langgodsskufferne er solidt opbygget og har en formidabel kvalitet. Skuffen kan trækkes 100% ud som set på billedet - og låser automatisk i flere positioner, hvis ikke vippehåndtaget er aktiveret. Denne mekanisme kan også ses på billedet.
Arbejdsborde
Tag dit værkstedsbord
med på vejen
Har du brug for et tørt og veloplyst arbejdsbord til at løse dine arbejdsopgaver, når du er på farten? Med en kombination af forskellige opbevaringsreoler sikres du muligheden for at have både arbejdsplads såvel som opbevaringsplads i din varevogn.
Et værksted på hjul
For de der har brug for at kunne tilvirke og rode med ting i tørvejr er det en oplagt løsning, at lade værkstedsbordet være en del af bilindretningen.
Det er naturligvis en fordel at bordet samtidig er veloplyst af bilens interiørbelysning. På den måde er du altid klar uden at skulle sætte en arbejdsstation op på dit kundebesøg.
Udvid din arbejdsstation
En naturlig forlængelse af arbejdsstationen er forskellige løsninger, der folder bagud af bilens bagdøre.
En udfoldelig arbejdsstation giver mulighed for at anvende bilens stabilitet og fleksible arbejdsområde og samtidig holde fødderne på jorden og lade det meste af skidtet lande hér i stedet for inde i bilen.